Kommunal politik fra 1800-årene til i dag. Konference om dansk kommunal historie på Syddansk Universitet Onsdag den 9. april kl. 10-16. Lokale U 77, SDU, Odense

Arrangeret af arbejdsgruppen for Center for Kommunal Historie i samarbejde med Vejle Stadsarkiv og SDU

Program:

10-10,15 Velkomst


10,15-11,00: Søren Kolstrup: Velfærdsstaten og kommunen

Vil man undersøge den danske velfærdsstats rødder, er det nødvendigt at inddrage kommunen som analyseobjekt. Det lokale arkiv er både en dåseåbner til den lokale velfærdsudvikling og til den almene velfærdsudvikling. Danmarks udvikling er ikke præget af fransk centralisme, men har historisk set udviklet en decentral statsstruktur. Skolens, hospitalets, ældreplejens og den fælles bolig bør derfor undersøges med kommunen som omdrejningspunkt.


11,05-11,50: Lektor Michael Baggesen Klitgaard, Institut for Statskundskab, SDU: KL som strukturpolitisk aktør. Hvordan lykkedes det for KL at blive enige om at bakke op om en strukturreform, som forudsigeligt ville koste en række borgmestre borgmesterstolen?


12,00-12,30: Frokost


12,45-13,30: Lic.phil. Poul Porskær Poulsen, arkivar, Vejle Stadsarkiv, introducerer planerne om Center for Kommunal Historie - et nyt dansk forsknings- og videnscenter; hvem, hvorfor, hvordan. Desuden eksempel på kommende forskningsprojekt om kommunal kulturpolitik.


13,40-14,25: Cand.mag. Anna Wowk Vestergaard, museumsinspektør, Horsens Museum fortæller om sin undersøgelse af kvindelige kommunalpolitikere og deres arbejdsområder i perioden 1909-1950. Udfordringerne ved at arbejde med kildemateriale fra by- og sogneråd inddrages undervejs.


14,30-15,15: Hanne Thomsen, Museumsleder, Gasmuseet, om kommunernes drift af offentlig forsyningsvirksomhed fra 1853 og frem, herunder om de overvejelser man gjorde sig vedr. etablering af offentlig forsyningsvirksomhed i privat eller kommunalt regi, kommunernes velfærds- og prispolitik, direkte eller indirekte beskatning samt beskatning set i relation til de kommunale udgifter.


15,20: Afslutning - ideer til det videre arbejde.


 


Onsdag den 9. april afholdtes konference om Kommunal politik fra 1800-årene til i dag. Se program, referat og deltagerliste her:

Program Referat Deltagerliste