Referater fra kommunalhistorisk konference
på SDU, 9. april 2008
Søren Kolstrup:
Velfærdsstaten og kommunen
Søren Kolstrup indledte med at slå fast, at man ikke kan forstå rigshistorien uden at forstå den kommunale historie, og derfor skal Danmarkshistorien også skrives ud fra kommunale arkivalier.
Perioden 1903 – 1933 er afgørende for undersøgelsen af de kommunale forhold. Rent forfatningsmæssig bliver det ved lov bestemt, at vi i Danmark skal have en decentral struktur. Det betød bl.a., at centrale lovbestemmelser blev forvaltet ekstremt forskelligt fra kommune til kommune. Det vil man kunne se med alderdomsloven fra 1891 og på en række andre velfærdspolitiske område. Endelig var der i den givne periode en høj grad af finansieringsmæssig uafhængighed fra centralmagten. I 1903 får kommunerne f.eks. lov til at selv at erhvervsbeskatte. I 1916 er 65 % af de sociale udgifter finansieret af kommunerne.
Efter 1933 flyttes en del af den decentrale styring til centralmagten. Vi får en øget statsfinansiering og efterhånden en del harmoniseringsinitiativer. I 1971 afskaffes f.eks. sygekasserne, og man ser en nationalisering af sundhedsvæsenet.
Efter disse indledende synspunkter begrundede Kolstrup ud fra fire betragtninger, hvorfor det er så afgørende at kigge nærmere på kommunernes historie:
Landstendenser bliver forstørret op. Der er adskillige eksempler på, at krisen i 1930’erne har massive lokale konsekvenser.
Danske byer har unikke udviklingstræk. Nogle byer skiller sig simpelthen ud. F.eks. proklamerer Esbjerg i 1908, at de vil give den højeste alderdomsunderstøttelse. Man kan se, at nogle kommune udvikler en praksis, der er kvalitativ anderledes end andre steder. Der er stor forskel på, hvornår man iværksætter f.eks. skolelægeordninger og skoletandpleje.
Kommunerne bliver træningsbane for rigsdagspolitikerne. Man kan se, at politikeren refererer til deres erfaringer fra kommunalpolitikken.
1895-1914 udgør en slags ”Gründer”-periode for udviklingen af velfærd i kommunerne. I denne periode stikker udviklingen ud i alle mulige retninger. Man prøver ting af. Efter 1919 er vejen efterhånden banet. Man holder fast i de tiltag, man har fået sat gang i, og ”plejer” dukker op som begrundelse for ikke at iværksætte alt for store og dyre nye velfærdsinitiativer.
Ligesom andre af dagens oplægsholdere, fremhævede også Kolstrup vigtigheden af at få de kommunale arkivalier registreret og tilgængeliggjort.
Læs nærmere i det efterhånden klassiske værk: Velfærdsstatens rødder. Fra kommune-socialisme til folke-pension. SFAH 1996.
(Ref.: Karin Conradsen)
Michael Baggesen Klitgaard, Institut for Statskundskab, SDU
Den utænkelige reform og KL som strukturpolitisk aktør
Udgangspunktet for undersøgelsen af Strukturreformens tilblivelse i perioden 2002-2005 var en forundring over den proces, der udefra set virkede som ”Den utænkelige reform”, men som altså var en realitet den 1.januar 2007. Spørgsmålene var umiddelbart mange: hvorfor åbnedes ”reformvinduet” nu? Hvorfor varierede reformen på forskellige områder fra Skat til jobområdet osv.? Hvilke alliancer var der i processen, hvem var interessenter og hvem var de centrale aktører i den forhandlingsproces, der i sidste ende udmøntede sig i en smal politisk aftale.
Men hvorfor var reformen i udgangspunktet utænkelig. Først og fremmest var det utænkeligt at gennemføre en reform i dette omfang uden en bred politisk forankring, dvs. Socialdemokraterne måtte være en del af forligsgrundlaget. Dernæst virkede det nærmest hovedløst at rive taburetten væk under hen ved 100 Venstre-borgmestre. Efter valget i 2001 kunne ca. 140 venstrefolk pynte sig med en borgmesterkæde; efter 2005-valget var der 35 venstre-borgmestre. Udover dette interne blodbad,en reform ville medføre, var reformen utænkelig i den henseende, at den 20. juni 2002 slog Lars Løkke Rasmussen fast, ”at regeringen har ingen planer om at gennemføre en reform..”
Sluttelig var der en solid tradition for, at ændringer i kommunestrukturerne skete ved forhandlede løsninger mellem stat, amt og kommune.
Hvordan blev så det utænkelige tænkeligt; hvorfor blev reformen alligevel gennemført? Regeringen blæste muligvis på spillereglerne, og lod sig ikke begrænse af dem. Den så stort på de brede forlig og løsninger af forhandlingens vej og rullede i sidste ende et smalt reformforlig igennem med det faste støttehjul Dansk Folkeparti.
Men nok så vigtig var også regeringens stærke alliance med Kommunernes Landsforening, der ud fra devisen om store kommuner = stor magt, valgte at begå et brodermord på kollegerne i Amtsrådsforeningen. Især det faktum, at Amtsrådsforeningen blev spillet ud mod KL blev et af de afgørende punkter, samtidig med, at regeringen formåede, at anvende et ”uklarhedens slør” som reformpolitisk styringsstrategi. Regeringen sagde slet og ret ikke, hvad den ville. Amterne måtte derfor sidde og gætte sig til, hvad missionen var og troede i sidste ende, at amterne kunne redde sig selv ved at gå med til et færre antal amter mod så at beholde de hidtidige opgaver. Amterne gik ind i processen med ovenstående strategi og indså alt for sent, at i stedet for at gå med i processen skulle man have blokeret den. Den 27. april 2004 sprang bomben, 13 amter slettedes af det administrative landkort, og 5 regioner stod nu tilbage som en amputeret patient, der intet andet havde reddet end torsoen.
Et af de afgørende spørgsmål, der må besvares, for at forstå den umulige reform er, hvorfor spiller KL med? KL var i udgangspunktet ikke mod reformen, da mange små kommuner erkendte, at de ikke magtede opgaverne længere. På trods af vedvarende postulater fra regeringens side om regelforenkling osv. voksede de administrative byrder i de små kommuner samtidig med, at en del af dem oplevede faldende skatteindtægter. Det er på dette tidspunkt, at Lars Løkke Rasmussen for en stund skodder cigaretterne og smøger ærmerne op. Han turnerer nu rundt i det det ganske land i kommunerne og sælger ud af det amtslige vraggods. Nogle betragter i dette spil Lars Løkke som politisk entrepreneur, andre som en politisk bulldozer.
Budskabet i Løkke Rasmussens roadshow er klart: Større muskelkraft til kommunerne. Muskelkraften kommer af, at kommunerne bliver færre og ikke kun geografisk større, de bliver også stærkere. Og sidst men ikke mindst trumfen i ærmet: regeringen er parate til at kommunalisere arbejdsmarkedsforvaltningen, der tidligere har været delt mellem Arbejdsformidlingen og kommunerne.
I kombination hermed spillede det en afgørende rolle, at KL’s bestyrelse var domineret af storbyborgmestre. Formanden repræsenterede ganske vist en lille kommune og han undlod da også at gå ind i en dybere debat om, hvorvidt man skulle gå aktivt ind i reformprocessen. Der skrides klogt nok aldrig til en afstemning som helt klart ville have bragt formanden i mindretal. Dette er ensbetydende med, at KL’s direktør ikke blev udstyret med et bestyrelsesmandat, men havde frie tøjler i arbejdet i Strukturkommissionen, hvor han groft sagt kunne arbejde for at kommunalisere alt andet end udenrigspolitikken, hvis det var det han havde lyst til. Andre medvirkende faktorer til at KL kom til at stå stærkt i processen modsat amtsrådsforeningen var at det var muligt for KL at afsætte betydelige sekretariatsressourcer samtidig med, at der i forvejen var et tæt samarbejde med og bistand til Indenrigsministeriet og Finansministeriet.
Endelig indså KL på et ret tidligt tidspunkt, at blod er tyndere end vand og dolkede derfor Amtsrådsforeningen for at kunne pleje egne organisationsinteresser: Spørgsmålet om organisationsinteresser bliver i sidste ende loddet på vægten i forhold til de saglige hensyn.
Med det i baghovedet rejser der sig afslutningsvis en række spørgsmål netop vedr. de saglige hensyn:
Er kommunerne det rigtige sted at placere arbejdsmarkedsforvaltningen? Bliver svage grupper, om ikke glemt, så i hvert fald glemt? Kan kommunerne tage helhedshensyn i miljøpolitikken (eller er det tænkeligt at multinationale virksomheder til en vis grad kan presse den kommunale forvaltning)? Kan kommunerne i det hele taget løfte alle de nye opgaver på sundhedsområdet med genoptræning, misbrugsbehandling osv.
Det konkluderes, at reformen har givet en større grad af kontrol af den decentrale serviceproduktion, et område man vinder og taber valgkampe på! Reformen har givet flere instrumenter til at styre og kontrollere de decentralt uddelegerede opgaver.
Læs hele historien i:
Peter Munk Christiansen & Michael Baggesen Klitgaard: Den utænkelige reform. Strukturreformens tilblivelse 2002-2005. Syddansk Universitetsforlag 2008. www.universitypress.dk
For referat.
Uffe Barsballe Thyssen
Museumsinspektør Anna Wowk Vestergaard, Horsens Museum
Kvindelige kommunalpolitikere og deres arbejdsområder 1909-1950
I projektet var undersøgt valgene og den efterfølgende konstituering.
I 1909 var det for første gang muligt at vælge kvinder til sogne- og byråd, og det lykkedes da også nogle steder – i alt blev 127 kvinder valgt ud af en total på 9.897 kommunalpolitikere (mindre end 1,5%). I 1950 var der sket en – om end beskeden – stigning: 404 kvinder ud af 11499 (ca. 3,5%)
Dernæst var undersøgt arbejdsdelingen mellem kønnene – fordelingen på udvalgsposter. Hvordan ytrede modstanden hos mændene sig, og hvad egnede kvinderne sig efter egen mening til. Det viste sig, at kvinderne var underrepræsenteret i de tekniske udvalg og overrep. i sociale udvalg. Kvinderne fik ikke den store indflydelse, skønt en del havde uddannelsesmæssige forudsætninger og havde ’øvet’ sig i andre råd, inden de blev valgt i kommunalbestyrelse. Måske er der tale om ”Magtens jernlov”: ”Hvor magten er, er kvinderne ikke – hvor kvinderne er, er magten ikke.”
Siden 1950 sket en vis fremgang – ved valget i 2005 valgt 27,3% kvinder. Og undersøgelsen kunne bl.a. konkludere, at de kommuner som først havde fået indvalgt kvinder, vedblev at være foregangskommunerne.
Nærmere kan læses i specialet Anna Wowk Andersen og Karen Jermiin Jensen: Disse Sager er jo særligt for Kvinderne – Kvindelige politikere i kommunalbestyrelser og Rigsdag i første halvdel af det 20. århundrede. Historisk Afdeling, Institut for Historie og Områdestudier, Århus Universitet, 2006.
Og i Vejlebogen 2007, s. 5ff: ”…At hævde os som Personligheder, og ikke blot som Kvinder…”. Kvinder i politik, Vejle 1905-1950
(Ref.: Poul Porskær Poulsen)
Efterfølgende er kommet følgende besked fra Anna:
Jeg har iøvrigt efterfølgende talt med Jytte Larsen ved Kvinfo, som har fortalt, at de der har en database over alle kvindelige kommunalpolitikere frem til engang i 1940´erne. På Kvinfo kan de søge på de gamle sogne i databasen, så hvis man er interesseret, kan man den vej få en liste over de kvinder, der har været indvalgt i de pågældende sogne i de nuværende kommuner.
Derudover er det nu muligt at downloade mit speciale fra http://www.kvinfo.dk/side/880/
Hanne Thomsen: Kommunernes drift af offentlig forsyningsvirksomhed
Efter engelsk forbillede iværksættes private forsøg med gas i København i 1815 og egentligt gasværk opføres i 1825.
Gasudbygningen trækkes i gang af Det Danske Gaskompagni, et britiskejet selskab, der lægger gas ind i de største provinsbyer.
Med årene viser gas sig at have store fordele, og kommunerne får øjnene op for indtjeningsmulighederne. Belært af mulighederne for indtjening fra vandforsyningen, begynder flere byer at interessere sig for at overtage eller beskatte gasforsyningen.
Nakskov laver eksperimenter med differentierede gaspriser i anden halvdel af 1800-tallet – med begrebet kogegas som sælges til en lavere takst. På grund af de lavere priser øges forbruget, og det sikrer at det fortsat er en god forretning for kommunen, men måske lige så vigtigt, gas bliver et forbrugsgode for flere mennesker – også arbejderfamilier får gradvis adgang til gassen, med de fordele det har hygiejnemæssigt med mere. Flere kommuner følger med.
Fra ca. 1900 er gas et almindeligt forbrugsgode i de større byer.
I det 20. århundrede overtager kommunerne i stigende omfang gasforsyningen. Det er blevet svært for de private virksomheder at tjene penge. Kommunerne fortsætter dog med at tjene, ikke mindst på afgifter og fra 1900 til 1950 udgør gas ml. 10 og 20 % af kommunernes indtægter (altså hvor der var gasværker).
Gas afvikles gradvist i takt med, at kommunerne også overtager elforsyningen i fælleskommunale virksomheder, og det bliver ulovligt for kommunen at tjene penge på forsyning. Det kan kun ske i gennem fælleskommunale virksomheder. Det lykkes aldrig gassen at blive fælleskommunal og dermed er der ingen forretning for kommunen.
Læs mere i Hanne Thomsen og Jytte Thorndahl: El og gas til danske kommuner. 2007
(ref.: Peter Mouritzen)
Arkivar Poul Porskær Poulsen, Vejle Stadsarkiv
Præsentation af projektet Center for Kommunal Historie
Gennemgang af det toårige projekt med opbygning af et center i Vejle. Formålet at fremme kommunalhistorisk forskning gennem konkrete forskningsprojekter – synliggøre over for borgerne, at der findes et righoldigt kildemateriale til deres eget områdes historie – samt rådgive kommuner uden §7-arkiv.
Der er etableret samarbejde med KL, Syddansk Universitet, Dansk Center for Byhistorie og en række kommuner: Silkeborg, Randers, Hjørring, Odense, Slagelse, Tårnby, Frederiksberg, København og Vejle. Stadsarkiverne stiller arbejdstid til rådighed for projektet til forskning, vejledning og rådgivning. Der nedsættes styregruppe og faglig følgegruppe og ansættes projektleder. Projektet tænkes af løbe fra medio 2008 til medio 2010.
Efter præsentation af projektbeskrivelsen for centret, præsenterede Poul Porskær Poulsen et muligt forskningsprojekt vedr. kommunal kulturpolitik. Et projekt, der ville egne sig godt til komparativ forskning for at kunne sige noget om, hvordan kulturpolitikken kom ind i kommunerne og blev mere og mere vigtig. Et område, der altid kan kalde på læserbreve og debat fra engagerede borgere – hvad enten det er for eller imod. Ofte kommer kulturpolitikken i modvind, enten fordi man gør noget – fx bruger for mange penge efter nogles mening – eller fordi der ikke bliver gjort nok for kulturen efter andres mening.
Fra forsamlingen opfordring til, at man i et tværkommunalt projekt kunne få dokumenteret, hvor lidt kulturudgifterne fylder i et kommunalt projekt
Som afrunding på dagen blev der mulighed for fra forsamlingen at forholde sig til CKH, præsentere igangværende projekter og forslag til, hvordan det videre arbejde skal være.
Lene Sørensen (Randers) fortalte om en stor interviewundersøgelse i Nørhald Kommune før kommunesammenlægning med fokus på kommunen som arbejdsplads.
Lene Sørensen efterspurgte muligheden for at få samlet projekter/undersøgelser, der er blevet lavet rundt omkring i forbindelse med strukturreformen.
I forhold til CKH var der generel positiv stemning, men den videre planlægning vil afhænge af, om der kommer et positivt svar på ansøgning om støtte. Man opfordrede til at afholde flere konferencer som denne – og det skulle man også nok kunne få støtte til. Ligeledes etablering af netværk og udbygning af samarbejdet med Syddansk Universitet.
Hjemmesiden vil blive brugt mere aktivt i den kommende tid for at ’holde gryden i kog’.
(ref.: Karin Conradsen)
